Åh i tirsdags var jeg ellers i så højt humør, jeg var flyvende. Havde takket ja, til et virkelig virkelig spændende job, intet kunne få mig til at snuble - sang endda på vej i vuggestuen efter V.
Da jeg kommer ned, blev jeg trukket til siden, af pædagogen på V's vuggestue - hun spurgte om vi ikke kunne finde en dag, hvor vi lige kunne snakke om Victorias trivsel. Trivsel, allerede der panikkede jeg!??!?!?
De oplevede, at hun havde lidt svært ved at koncentrere sig!?!?!
Det gave et ryk i mit hjerte - koncentrere sig - jeg gik i baglås, havde mest af alt lyst til løbe tudende væk. Jeg kunne mærke cellerne i min krop samlede sig til kamp, jeg blev helt anspændt - TIL ANGREB - min lille V koncentrations besvær, ej nu må de fandeme stoppe, det må være en fejl. Pis og lort!
Åhhhh, vi aftalte at finde en dag hurtigt.
Jeg gik lettere bedrøvet af sted med V. Kiggede på min lille guldjuvel, havde så svært ved at rumme det her - koncentrations besvær?!?. Følte det som en ankalge mod mig... Jeg har fejlet.... det er min skyld...føj... æv... fik nærmest kvalme...
Vi tog, som vi plejer, på legepladsen og ja jeg prøvede virkelig, at rumme alle følelser der piskede rundt i kroppen - samtidig med at jeg bare så det her lille smukke barn der skinnede om kap med solen. Hun tullede rundt og hyggede sig. Koncentrations besvær!?!? Jeg fattede det simpelthen ikke!
Om aftenen lagde jeg mig i min seng - skulle op klokken 5 næste morgen - så ikke den fedeste aften, at ligge og spekulere på!!! 1000 tanker kørte rundt i mit hoved, måske er det fordi jeg er alene, er det bedre for hende at komme i pleje, måske jeg ikke duer, bare hun ikke har ADHD, hvad er det jeg har gjort forkert - jeg tog det hele personligt! Det var mig mig mig mig....
Tirsdag morgen klokken 5 jeps - tog af sted på job, men hver eneste ledige stund, kørte det her rundt i mit baghovedet. På vej hjem fra arbejde, dukkede en tanke op, ud af det blå.... jeg høre igen og igen fra forældre, hvor irriteret de bliver, når pædagogerne ringer og de skal hente deres syge barn i institutionen. Hvortil jeg jo plejer at sige - "jamen hvordan ville du have det, hvis de ikke ringede og du hentede et slatten barn med 40 i feber".
Så slog det mig.....hvordan ville jeg have det, hvis pædagogerne ikke lagde mærke til Victoria????? Bang - tænk engang hvor heldig jeg er, at have en institution, der er SÅ obs på forandringer hos det mit barn! TAK kære Gud!!!!! det er jo fantastisk at de lægger mærke til hun ændre karakter- fedt! De ser hende og reagere - wauuu hvor heldig har man lov til at være.
- Og med den tanke, ændrede hele min krop sig fra kvalmende og øv, til let og levende - 1 tanke! Det er sgu tankevækkende (ordspil, sorry!)
Jeg så gevinsten i det her, det handlede ikke om mig (egotripper), men om noget helt andet.
Jeg havde nu brug for lidt sparring efter som jeg er alene med alle mine tanker, men viste hvis jeg ringede til mormor eller reservebedste, ville de være for følelsesmæssigt involveret - og det var jo ligesom ikke der den hang. Så torsdag morgen, ringede jeg til min virkelig skønne skønne sundhedsplejerske. Hun er så faglig som nogen kan være! Tak for hende også, det var pragtfuldt og hun bekræftede blot det jeg selv var kommet frem til + hun stillede lige de rigtig spørgsmål.
Her til formiddag har jeg været til den skønneste, dejligste og udviklende samtale i vuggestuen og de pædagoger hold op hvor er jeg glad for dem! Ja, der er ingen tvivl om, at det handler om hvilke briller man har på - offer eller ansvarlighed!! Og lynhurtigt røg jeg tilbage i det mønster jeg kender bedst stakkels mig, men skarp som jeg er viste jeg bare det her handlede om noget andet. Så jeg vælger ansvarlighed, og er nu SÅ glad i låget, og synes jeg er en møj sej mor igen igen. Wop wop og jeg er SÅ taknemlig for min rolle som mor, jeg får lov til at lære så meget!
